Emmaus Fredriksdal

 

OM OS

Emmaus Fredriksdal er en religiøst og partipolitisk uafhængig forening, der virker for retfærdig fordeling af jordens ressourcer. Virksomheden fungerer ved indsamling og genbrug af vort samfunds overflod, hvorved der skabes midler til brug for bistand udenlands og i Sverige. Endvidere støtter foreningen opinionsdannelsen for ovenstående mål og virker for menneskelige rettigheder og modvirker racisme og diskrimination.

Ligestilling og menneskers ligeværd uanset køn, etnisk oprindelse, alder og religion er et grundlæggende begreb bag Emmausbevægelsen. I vores virke bestræber vi os på at se ud over oprindelsesspørgsmålets farvede briller for at leve op til disse idealer.

Den grundlæggende forretningsidé er salg af brugte varer, der gives til organisationen ved direkte indlevering til virksomhedens lokaler og ved afhentning af genstande, der bringes ind til genvindingsstationerne. Foreningen genvinder på denne måde fire tons genstande om ugen.

Vore fremtidsplaner går ud på at udvikle større støtte til lokale projekter og til opinionsdannelse. Hvilke projekter, der skal støttes, besluttes af foreningens medlemmer på demokratiske møder.

Vi vil også bistå med lokal hjælpevirksomhed ved at tilbyde arbejde, først og fremmest til de medborgere i samfundet, der har problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet, såsom de unge, de langtidsledige samt mennesker med funktionelle begrænsninger.


kanin

 

EMMAUSES HISTORIE


Emmausbevægelsen grundedes i Frankrig efter anden verdenskrig af præsten Abbé Pierre. Efter krigen kom der flere kolde vintre, og mange stod uden bolig. Sammen med nogle hjemløse begyndte Abbé Pierre at indsamle tøj og klude. Det hus, de brugte, kaldte han for Emmaus efter det sted i Bibelen, hvor nogle fortvivlede disciple mødte Jesus, opstanden efter korsfæstelsen. Abbé Pierres tolkning af hændelsen var "et møde, hvorved menneskene fik
nyt håb." Abbé Pierres grundtanke var, at man skulle hjælpe sig selv ved at hjælpe andre. Emmausbevægelsen spredte sig hurtigt til flere steder i Frankrig og til resten af verden. Emmaus International har nu 400 medlemsgrupper i 38 lande. En del af dem har stadig den kristne tro som udgangspunkt, mens andre ikke har tilknytning til nogen religion. Emmaus Fredriksdal sympatiserer med den internationale Emmausbevægelse, hvis valgsprog er: "Ikke blot lindre nød, men også afskaffe nødens årsager.”