
VORES BISTAND
Vores bistand vokser. Takket være bidragsydere og kunder har
vi i 2006 kunnet sende 9 tons sorterede loppemarkedssager til EB-butikken.
Vi har ligeledes kunnet sende 55 tons klæder til Emmaus Björkås
tøjindsamling. Vi har bidraget med 110.000 til Emmaus Björkås
praktiske virksomhed, 25.000 til et rehabiliteringscenter for handikappede
flygtninge i Libanon. Vi har støttet de hjemsløses
avis i Malmö.
Eftersom Emmaus Fredriksdal er en nystartet og relativt lille forening, har vi svært ved for alvor at drive vore egne bistandsprojekter i udlandet. Vi har derfor valgt at kanalisere vor bistand gennem Emmaus Björkå og Praktisk Solidaritets forskellige bistandsprojekter. Foruden kontant støtte giver vi vort indsamlede tøj til Emmaus Björkå. Vi giver også loppetorvsgenstande til Emmauses butik i Björkå for at støtta Emmaus Björkås virksomhed.

ANGOLA
I dag samarbejder Emmaus Björkå mest med den angolanske folkebevægelse ADRA. En organisation som arbejder med egnsudvikling. ADRA sælger klæderne til subventionerede priser i deres egne butikker for at få penge ind til sine projekter inden for landbrug, sundhed og uddannelse. I 2005 forsynede Emmaus Björkå ca. 250.000 angolanere med tøj.
Emmaus Björkå sender også såkaldte startpakker
til Angola. I gennemsnit føder kvinderne i Angola 5-7 børn,
og den angolanske mødredødelighed er blandt de allerhøjeste
i verden. Et af de vigtigste skridt mod god mødrehelse er
at øge uddannede sygeplejerskers overvågning af graviditeter
og særlig af forløsninger. Og det er her, startpakkerne
kommer ind. En startpakke
består af blandt andet en hue, et tæppe og et babysjal
samt et håndklæde. Pakkerne deles ud til de nybagte mødre
blandt andet i provinsen Huila i Angola.
De virker som lokkemad i sundhedscentre og i barselsklinikker. ”Betalingen” for en startpakke er mindst 5 graviditetscheck og forløsning i en godkendt klinik. Efter at Emmaus Björkå begyndte at sende startpakker til provinsen Huila er det totale antal barsler på de berørte klinikker steget med omtrent 50%.

NICARAGUA
Siden 1991 har Emmaus Björkå støttet Nicaraguas folk med kontant hjælp til MCN, Movimiento Comunal Nicaragüense.
MCN er en bred folkebevægelse, som findes i hele landet. Indbyggerne organiserer sig i deres landsby eller kvarter for at kunne løse problemer i lokalsamfundet, påvirke politiske beslutninger og beskytte deres borgerlige rettigheder.
Børn og ungdom, folkesundhed og forbrugerrettigheder står
i fokus for virksomheden.
Praktisk Solidaritet samarbejder med UBV og Vänskaps-förbundet
Sverige-Nicaragua om støtten til Nicaragua.

PALAESTINA
Emmaus Fredriksdal støtter med kontante midler Emmaus Björkås indsamling til støtte for de palæstinensiske flygtninge i Libanon.
Emmaus har siden 70erne deltaget i eller drevet projekter i de palæstinensiske flygtningelejre i Libanon. Et antal projekter har kunnet gennemføres med støtte fra SIDA, blandt andet en skadestue på hospitalet i Ein el Helweh. Lejren Ein el Helweh ligger i det nu sønderbombede Sydlibanon. Emmaus har de seneste år samarbejdet med NAMSC (National Association for Medical and Social Care), en palæstinensisk organisation, der driver uddannelse og helseprojekter i Libanon.
Der står desuden indsamlingsbøsser i Emmaus Fredriksdals
butik. Emmaus vil fordele de indsamlede midler direkte til de palæstinensiske
flygtningelejre og NAMSC.

WEST SAHARA
Emmaus Björkå/ Praktisk Solidaritet (PS) har siden 1978 sendt først og fremmest tøj og sko til de sahariska flygtningelejre. I mange år har Praktisk Solidaritet stået for 90% af lejrenes tøjforsyning. I løbet af 2005 sendte Emmaus Björkå 60 tons tøj og sko derned. Det er den vestsahariske befrielsesbevægelse, POLISARIO, der står for organisationen i flygtningelejrene.
I 2006 og 2007 skal i alt 700 tons tunfisk fordeles blandt 158.000
flygtninge.
Flygtningene har boet midt i den ugæstfri ørken, siden
Marokko for over 30 år siden erobrede deres land. De har ingen
muligheder for at forsørge sig selv. Indtil de kan vende hjem
og fange deres egen fisk, er Sveriges støtte i form af tunfisk
vældig vigtig.
Tunfiskprojektet gennemføres i samarbejde med Sida.
Emmaus Björkå har også medvirket til at forbedre transporten af vand, gas og andre fornødenheder. De har købt et større antal vandtankbiler, en lastvogn og nogle transportbiler samt udrustet disse med reservedele.